VITSER - side 1

 

Der var selskab hos familien,

og den lille søn kom til at vælte en kop kaffe

ud over den fine, hvide dug.

Moderen skældte ham voldsomt ud,

Men en af gæsterne forsvarede drengen:

-  Jeg tror nu nok, at den kaffe var væltet af selv,

Så svag som den var….

På min nye slankekur sulter jeg

mig nærmest ihjel – bare for at kunne

leve en smule længere….

 

Visse restauranter har to menukort.

Mændene får ét med prisliste til højre.

Kvinderne får ét med kalorieliste…

 

Manden råbte til sin kone: - Vil du ha’ mig til at fremstå

Som en komplet idiot?

- Næhh, det har naturen taget sig af…

 

Hvordan folk elsker:

Skrædderen: I al sømmelighed.

Arkæologen: På den gode gamle måde.

Astronauten: Med himmelsk fryd.

Fortsæt selv ……

 

En ældre kvinde døde.

Hun havde aldrig været gift og havde derfor bedt

om ikke at have mænd til at bære kisten til graven.

I sine skrevne ønsker til begravelsen, skrev kvinden:

Mændene ville ikke gå ud med mig, da jeg levede,

Og jeg ønsker ikke, at de skal gå ud med mig, når jeg er død.

 

 

 

* TILBAGE * FORSIDEN * NÆSTE *