|

Skæretrøffel
Ingredienser:
550 g mørk chokolade, 70% kakao 5 dl fløde 135 g smør, blødgjort i tern 50 g honning 3-4 hele kanelstænger reven appelsin skal af 1/2 appelsin 12 hele nelliker
Fremgangsmåde:
Hak chokoladen fint. Kog fløden op med kanel, nelliker og appelsinskal. Lad blandingen trække køligt natten over. Kog op igen med honning og sigt så fløden. Lad fløden køle lidt af, kom chokoladen i. Rør (ikke pisk) til chokoladen er smeltet og massen er homogen. Når blandingen er knap 40 grader varm, røres smørret i. Hæld massen i en firkantet form beklædt med bagepapir. Lad den køle af og sætte sig 24 timer ved stuetemperatur. Skær den i firkanter og overtræk med tempereret chokolade, eller rul mellem håndfladerne (husk gummihandsker) og tril så i kakao.

* Tilbage * |