Septemperdag på landet 2008 - side 1

Vi er stadig på Hampen Campingplads, og kører så nogle turer derfra.
I dag - d. 21. sep. 2008 er det dejligt vejr. Og mildt - ca. 19 grader.

Vi smører en god madpakke, og tager af sted. Vil køre en tur mod Tange Sø.
Vi har planer om at besøge El-museet.

Vi zigzakker deropad, det er lidt tilfældigt hvilken vej vi kører,
og vi gør holdt mange gange. Tager lidt billeder, nyder en god udsigt osv.

Vi er flere gange kommet forbi denne flok sortbrogede køer.
Deres nysgerrighed morer mig, jeg smutter ud af bilen og hilser på dem.

Nogle af dem, kommer hastigt nærmere - Hva' mon jeg vil?

De kikker meget intenst på mig - de kunne være sjovt at vide hvad de tænker.

Da de begynder at hviske sammen smutter jeg igen ;-)

Måske bor de her. Flot ikke? sikke mange sten, der er samlet til denne bygning.

********************
Her kommer vi ofte forbi. Når vi er på en af vores mange
ture omkring Silkeborgsøerne.

Denne sø kalder vi "Den døde Sø".
Nu ser det ud til, at nogen er ved at fælde nogle af alle
de udgåede træer omkring søen. De var meget høje, og stod meget tæt.
Utroligt, at nogen har et sådant "bosted" - og så gider se på noget så trist.

Det er tydeligt at se på træernes løv, at det hastigt går mod "fældetid".
I år igen, vil vi tage på en løvfaldstur, når den tid kommer.



Vi ser et skilt med "LOPPEMARKED" og skal selvfølgelig på kik.
(Det ser lidt fremmed ud, med den bil, men det er altså den vi kører i nu)

Vi fandt et par spændende ting, som slet ikke kunne undværes.
Eller rettere - jeg gjorde ;-)

Prøv engang at se her! Er det ikke flot?
Smukke brune farver i mange nuancer.
Vintersæden er så småt begyndt at spire.
En del steder, er alt det brune, pyntet af lysegrønne spirer.



Nu er det snart frokosttid - vi vil spise et sted i Gjern Bakker.