Rømøtur på en decemberdag (28/12 2006) i regnvejr. Side 2

Lakolk Strand - Hvor er her smuk, en vintereftermiddag, i en hel speciel belysning.

Sand - sand så lang øjet rækker, med 1 - 2 cm vand over.
Det forekommer som om, at himmel og sandbunden går i et.
Man kan høre havet bruse langt, langt ude.
Nogle, især tyskerne, kører helt ud til havet,
 - man kan se deres biler helt ude ved horisonten.

Hvor var det dejligt, det blev tørvejr og klarede lidt op.
Den sorte "prik", der er oppe over Kjeld hovede til venstre - er en drage langt, langt ude.

Sådanne synsindtryk, kan jeg leve længe på. Det er "sundt" for øjnene ;-)

Nå, vi må videre, hvis vi skal se mere af øen, inden det bliver mørkt.

Vi fortsætter mod den sydligste del af øen.

Havneby

Vi kom netop lige for sent til Færgen til Sild.
Godt nok ;-) ellers var vi bare taget med, og madkurven er blevet lidt slunken.
Der er kun til eftermiddagskaffen, og den skal indtages ved Sønderby Strand.

Vi fik bilen placeret, så vi kunne nyde kaffen, med kik til solnedgangen.

Lige ved solen, lidt til venstre, ses Færgen på vej til Sild.

Enkelte mennesker går rundt og nyder vejret. De ses som små mørke "dimser".

Selvom vejret er fint, bliver det hurtig koldt nok i bilen. Vi starter igen og kører nordpå.
Der finder vi Juvrestrand. Vi går ikke ud til stranden, men kravler på diget
og får et flot kik ud over marsken.

Vi kommer forbi Kommandørgården - Nationalmuseet

Der er åben, gratis indgang, og det ser spændende ud, men det må blive næste gang.
(Klik på Kommandørgården i venstre side,
når du har linket dig ind, så får du mange flotte billeder)

Nå, nu må vi hjemad, så vi hitter Dæmningen igen....

Halloooo Kjeld - hjemad er altså til venstre.
Men vi kom til at smutte til højre, og kørte så langs vestkysten - med kik til solnedgangen -
helt til grænsen ved Rudbøl, og vi kørte så over og hentede et marcipanbrød ;-)

Inden vi kom hjem, var det mørkt og tåget - men havde igen haft en pragtfuld tur.

* Tilbage * Menu *