|
Tur til Låsby mm. søndag d. 21 jan. 2007

I den sidste tid, har det regnet rigtigt meget. Især de sidste dage.
Men i dag er vejret nogenlunde, så vi vil køre en tur og se om det nu også er så "vådt"! Vi pakker som sædvanlig kaffekurven, og tager mad og frugt med til hele dagen.
Vi har bestemt, at vi samtidig vil en tur til "Det blå Marked" i Låsby. Så vi kører nordpå, og skal selvfølgelig zig - zagge derop ad.
Først ned gennem Vejle centrum, der på det nærmeste har stået under vand. Ler, sand, blad og skidt viser stadig, hvor det var værst. Nogle steder ligger der stadig sandsække ved husene.
Videre ad Jellingvej mod Lerbæk, hvor vi ser hvorledes de ellers små bække, og åer har oversvømmet de lave områder.
Ved Mindstrup, gør vi holdt - sædvanligvis kommer her en lille skovbæk stille rislende - og se nu!

Vi har planer om, at følge Hærvejen et godt stykke opad. (Tjaaaa, det var lige før vi fortrød den beslutning.)
.jpg-for-web-LARGE.jpg)
Og vil spise frokosten et sted i Tinnet Krat
.jpg-for-web-LARGE.jpg)
Vi gjorde holdt, ved denne sø, der ikke plejer at være her. Sædvanligvis er der kun den lille pyt vand, bagerst hvor svanerne er.
Vi er tæt ved både Gudenåens og Skjernåens udspring. I dag går vi ikke en tur her, men fortsætter efter at have spist. Det er blevet ret koldt i bilen, så kaffen skal drikkes mens vi kører. Hvis den da vil blive i kruset uden at skvulpe over.
.jpg-for-web-LARGE.jpg)
Godt bilen ikke er nyvasket! ;-)
.jpg-for-web-LARGE.jpg)
Her er der også kommet en sø, siden vi var her sidst. Sådan ser det ud på mange marker.
.jpg-for-web-LARGE.jpg)
Vådt, sumpet osv...men smukt. Derfor humper vi rundt på disse veje.

Thorup Sø - et af vores foretrukne spisesteder når vi kommer denne retning.
* Tilbage * Menu * Næste side * |