|
Skovlund Camping.

Tak til Birte og Benny for en dejlig uge.
Når man besøger denne dejlige plads, bliver man mødt med det hyggelige syn i indkørslen.
Dette første indtryk beholder man alle dagene man er der.
"Campingmutter og fatter", er utrolig flinke og hjælpsomme. Overalt på pladsen, ude og inde er der rent og pænt. De mange fine faciliteter er også et stort plus. Vi kom selv lørdag d. 5 aug. og havde bestilt pladsen længe i forvejen.
En dag i forsommeren, var vi på en af vores mange ture, og kom tilfældigt forbi. Vi spurgte om lov til at "gå en tur" på deres plads. Vi blev så begejstret, at vi med det samme bestilte en plads.
Da vi så kom, fik vi tilbuddet om at gå en tur igen, for at se om en af de få ledige pladser, var bedre. Vi beholdt nr. 232 og kommer igen næste år. Og gerne på den samme plads.



Der er meget fine og velholdte bade og køkkenforhold.
Også flotte familiebade er der. Og nok og fine vaskerum, hvad der ellers ofte er en mangelvare.
Man køber et "badekort", hvoraf der bliver trukket 5 kr. for et godt varmt bad. Og 2 kr. for strøm til kogepladerne i køkkenet. Der er det varme vand gratis. Flot service.
Det samme kort, bruger man til at "lukke sig ind" på pladsen. Dejligt, at pladsen er lukket for udefrakommende uden kort.
Og et stort fint rum til småbørn er der også. Med gratis varmt vand. Jonas på snart 5 år, var vildt begejstret, især da han blev forsikret om at STORE drenge på 5 år også brugte det.
Han fylder 5 år om 14 dage. ;-)
Det er svært at beskrive alle pladsens goder. Gå ind på deres hjemmeside og tag et kik.
Hvis du ikke selv har campingvogn, så lej en af alle de hytter i forskellige størrelser, der også er på pladsen.
Legepladserne dækker fuldstændigt behovet hos børn i alle aldre. Vores børnebørn på 5 - 10 - og 13 var fuldt tilfredse - dog mest for poolen - De var i flere gange om dagen. Og det HELE var gratis.

Man lukkede sig ind med "kortet" uden der blev trukket noget. Flot service. Selv den dag, vi var ved Vejlby Fed Strand en hel eftermiddag, hvor de tumlede rundt i vandet, skulle de lige i en times tid, da vi kom tilbage til Pladsen. Virkelig et hit af de store. Vi "gamle" var også i flere gange - men altså den der energi...
På vores endagsture rundt om i landet besøger vi gerne nogle campingpladser, for at finde lige netop den bedste til vores næste tur. Pladsen her kan absolut anbefales.
Se poolen på næste side....
* Tilbage * Menu * |