|
Hampen Sø Camping

Side 11
Fredag d. 22. maj 2009
I dag skal Kjeld til kontrol på Vejle Sygehus, det går formiddagen med. Vel tilbage i campingvogen, tager vi en tidlig frokost - pakker kaffekurv og kamera. Og som hvert år, vil vi på gyveltur - turen går rundt om Silkeborgsøerne.
Således også i år. Vi følger samme vej deropad hvert år. Forbi Thorup sø - som der er mange billeder af på min side - Derefter mod Vrads - fotos af kirken og Den gamle Købmandshandel, er her også. Videre mod Gjessø, og derefter forbi - måske ind til - Silkeborg Bad, nu KunstCentret Silkeborg Bad
I de senere år, er den ellers store udbredning af gyvel, svundet meget ind. Hvorfor? jeg ved det ikke. Jeg har ofte taget billeder helt samme sted hvert år. Forskellen er meget tydelig.
Klik på billedet for at se billeder fra turen, men husk at komme tilbage hertil :-)

Efter en dejlig lang dag, med mange gåture, er vi noget trætte. Heldigvis skal vi ikke hjem og lave med.
Vi går op i Spisehuset og får Dagens Ret serveret. Ovnstegt omelet med bacon, salat og brød. Derefter en kop kaffe eller te. 49,50 Kr. - og ingen opvaske bagefter :-)

I dag lørdag d. 23. maj, er der træf på den store boldbane. Volvo Entusiasterne. I aften er der Majfest i det store telt.
(Tak til Bente og Niels for rart selskab ved bordet. Og Bente - godt fif med stolene. Tak for hilsen i min gæstebog.)
Først buffet med masser af lækker mad, kaffe og te og derefter musik og dans. Ialt 99 kr. Billigt, ligesom alle de andre arrangementer, der er her i årets løb.
Klik på den flotte volvo for at se alle billederne fra træffet.

Inden festen i teltet, går vi en lille tur rundt på pladsen.

Inge - Lise har flere gang, fortalt om den gode "campingvennerånd", der er her på pladsen. Vi kan kun give hende ret. Her klarer Leif lige antennebøvlet hos hende og Aksel.
I det hele taget, har det været dejligt at mærke, hvor godt og venligt div. fastlæggere, har taget mod os omkringfarende.






Legepladserne er altid godt besøgt. Både denne og de andre.

Flere biller på næste side
* Tilbage * Menu * Næste * |